Starten på Lions
Lions' internationale hovedkontor ligger i Oak Brook, tæt på Chicago i USA, hvor det hele startede i 1917. Det var en sammenslutning af en række klubber, hvis medlemmer ville forene fritid, erfaring, viden og praktisk håndelag med ét eneste formål:
At hjælpe medmennesker i nød
 Idéen blev realiseret af Melvin Jones (billedet). Det blev en grundholdning at Lions beskæftiger sig ikke med politik eller religion. Med sine 1.4 millioner medlemmer fordelt på 47.000 klubber i 193 lande er Lions International verdens største hjælpeorganisation. LIONS er hædret som den bedste af 34 verdensomspændende NGO'ere (private hjælpeorganisationer) ud fra kriterierne: Udførelse, information, tilpasningsevne og regnskab. Udmærkelsen er baseret på en undersøgelse foretaget af det anerkendte amerikanske tidskrift Financial Times. Lions Clubben En Lions Club er bygget op ganske som enhver forening med bestyrelse og medlemmer. Mange møder er planlægning af et kommende arrangement, som skal skaffe penge til et bestemt formål. Men Lions arbejdet drejer sig også om det sociale i klublivet.
Ingen kan melde sig ind i en Lions Club, de bliver bedt om det. Vi vil gerne sikre, at folk er aktive, når de kommer - og at de er indstillet på at bruge tid og kræfter på at hjælpe andre.
Lokalt - Lions Club Solrød Lions Club Solrød blev etableret den 28. oktober 1972 ved en højtidelighed på Solrød Skole. Clubbens første president var førstelærer og byrådsmedlem Bent Bentzen. Fra dengang er der stadig to medlemmer i clubben.
I 1977 blev Lions Club Solrøds sociale- og humanitære fond etableret. Bestyrelsen har 3 medlemmer. Der gives blandt andet støtte til pensionistforeningernes juleafslutning, enkeltpersoner og familier samt Lions' internationale arbejde. |